Terjes Hevn
Helge Jordal
GENRE
[Vers 33]
Men Terje stod støttet til årens skaft,så rank som i ungdommens år;hans øjne brandt med ubendig kraft
For vinden flommed hans hår
"Du sejled imag på din store korvett, jeg rode min ringe båd
Jeg trellet for mine til døden træt, du tog deres brød, og det falt dig så letat håne min bittre gråd
[Vers 34]
Din rige lady er lys som en vår, hendes hånd er som silke fin
Min hustrus hånd den var grov og hård
Men hun var nu alligevel min
Ditbarn har guldhår og øjne blå,som en lidеn Vorherres gæst
Mindatter var intеt at akte på,hun var, Gud bedre det, mager og grå,som fattigfolks børn er flest
[Vers 35]
Se,detvar min rikdom på denne jord,det var alt, hvad jeg kaldte for mit.Det tyktes for mig en skat så stor;men det vejed for dig så lidt
Nu er det gengældelsens time slår, thi nu skal du friste en stund, som vel kommer op mod de lange år, der bøyde min nakke og blekte mitt hår og senkte min lykke på grund."
[Vers 36]
Barnet han greb og svinged det frit,med den venstre om ladyens liv
"Tilbage, mylord! Et eneste skridt, – og det koster dig barn og viv!"
På sprang stod britten til kamp påny; men armen var veg og mat
Hans ånde brændte, hans øjne var sky, og hans hår
Så kendtes ved første gry
Blev grått i den eneste natt
Men Terje stod støttet til årens skaft,så rank som i ungdommens år;hans øjne brandt med ubendig kraft
For vinden flommed hans hår
"Du sejled imag på din store korvett, jeg rode min ringe båd
Jeg trellet for mine til døden træt, du tog deres brød, og det falt dig så letat håne min bittre gråd
[Vers 34]
Din rige lady er lys som en vår, hendes hånd er som silke fin
Min hustrus hånd den var grov og hård
Men hun var nu alligevel min
Ditbarn har guldhår og øjne blå,som en lidеn Vorherres gæst
Mindatter var intеt at akte på,hun var, Gud bedre det, mager og grå,som fattigfolks børn er flest
[Vers 35]
Se,detvar min rikdom på denne jord,det var alt, hvad jeg kaldte for mit.Det tyktes for mig en skat så stor;men det vejed for dig så lidt
Nu er det gengældelsens time slår, thi nu skal du friste en stund, som vel kommer op mod de lange år, der bøyde min nakke og blekte mitt hår og senkte min lykke på grund."
[Vers 36]
Barnet han greb og svinged det frit,med den venstre om ladyens liv
"Tilbage, mylord! Et eneste skridt, – og det koster dig barn og viv!"
På sprang stod britten til kamp påny; men armen var veg og mat
Hans ånde brændte, hans øjne var sky, og hans hår
Så kendtes ved første gry
Blev grått i den eneste natt
Others songs from the artist
