Mit Univers
Timur
GENRE
Hook
Det er dig hele kloden går rundt om
Hovedet er tomt for blodet, der dunker
Kvalt af elektroder og sonder
Sådan går det når man fodrer et monster
Jeg troede jeg kunne fjerne fokus ved at vælge nye veje
Jeg troede jeg kunne styre det, ved at stoppe det, der styrede mig
Vers 1
Jeg går kritisk til værks i mit univers
Midt i mit kaos, - ligesom på Cern
Bare mellem min hjerne og mit hjerte -
Jeg kan mærke, atmosfæren, sætter ild i en stjerne!
Med solstråler - der skærer igennem citronmånen
Skaber en pærevælling, af tro, håb og bloddråber
Nordpolen snurrer i foden, når jordkloden
Drejer, ligesom mig på min kontorstol -
Rundt på gulvet - på de her lumre nætter
((så lån en rumraket og kom til månen med mig))
Rundt på gulvet - på de her lumre nætter
((så lån en rumraket og kom til månen med mig))
Men jeg har nogle ting, jeg ska’ nå’ inden vi letter
Nogle frø, jeg skal så, på de sletter, de ødelægger
Håber de får modvind for når verden den ender
Står jeg på forreste række, - jeg har købt billetter
Vers 2
Jeg hører stemmer i mit hoved som der snakker om mig
De lytter ti' mig, jeg dømmer dem for, det er min ret som dommer
Tror jeg flakker om, før min makker kommer
Med en kniv en ti' mig, og mine stakkels lunger
Så hvorfor kigger jeg så blankt på dig?
Du bankede på, så se hvor meget mine tanker rummer
Ingen nakkefolder, godt, barnet ånder
Tak din doktor.. selvom han skabte et monster
Så fik slagteren vidst dræbt det foster
Begravet det, og lagt en blomst der
Flot gravsten
Kongen sagde, at butleren var morderen
Da hoffnaren spurgte ham - da opklaret han mordgåden
Han brugte en savklinge
Jeg står og
Nikker med nakken - kig - stikkeren er stakåndet
Huhuhuhu han ku’ ikk ha sagt det dummere
Løber min vej, for jeg' min egen runner
Jeg har skabt den tunge byrde her, og lagt den på mig
Løber min vej, for jeg' min egen runner
Jeg har skabt den tunge byrde her, og lagt den på mig
Vers 3
Beskriver mine frustrationer
Ordene er mit brændstof, men der' kommet rust i moteren
Har brug for olie, sprutter og hoster -
For pludselig stod der kun depressive og negative huskenoter
Skoder min sidste pind, gemmer mit rygergrej
Ekshalerer røgen, men min sky er tegn på syreregn
Jeg' ved at blive syg af regnestykket
Jeg søger ly, for bygen under et fyrretræ
Min paraply, er fyldt med fejl
- fanget, som et dyr, bag et hegn
Troede jeg ku fjerne fokus ved at vælge nye veje
Troede jeg ku styre det, ved at stoppe det der styrede mig
Og min hjerne, vi er ude af kontrol
- pudser ikk' duggede ruder, vi holder hovederne kolde
Gulvet det runger mens lungerne ringer hundrede og tolv
Og råber, "hjælp for der' hovedbrud i min knold"
Det er dig hele kloden går rundt om
Hovedet er tomt for blodet, der dunker
Kvalt af elektroder og sonder
Sådan går det når man fodrer et monster
Jeg troede jeg kunne fjerne fokus ved at vælge nye veje
Jeg troede jeg kunne styre det, ved at stoppe det, der styrede mig
Vers 1
Jeg går kritisk til værks i mit univers
Midt i mit kaos, - ligesom på Cern
Bare mellem min hjerne og mit hjerte -
Jeg kan mærke, atmosfæren, sætter ild i en stjerne!
Med solstråler - der skærer igennem citronmånen
Skaber en pærevælling, af tro, håb og bloddråber
Nordpolen snurrer i foden, når jordkloden
Drejer, ligesom mig på min kontorstol -
Rundt på gulvet - på de her lumre nætter
((så lån en rumraket og kom til månen med mig))
Rundt på gulvet - på de her lumre nætter
((så lån en rumraket og kom til månen med mig))
Men jeg har nogle ting, jeg ska’ nå’ inden vi letter
Nogle frø, jeg skal så, på de sletter, de ødelægger
Håber de får modvind for når verden den ender
Står jeg på forreste række, - jeg har købt billetter
Vers 2
Jeg hører stemmer i mit hoved som der snakker om mig
De lytter ti' mig, jeg dømmer dem for, det er min ret som dommer
Tror jeg flakker om, før min makker kommer
Med en kniv en ti' mig, og mine stakkels lunger
Så hvorfor kigger jeg så blankt på dig?
Du bankede på, så se hvor meget mine tanker rummer
Ingen nakkefolder, godt, barnet ånder
Tak din doktor.. selvom han skabte et monster
Så fik slagteren vidst dræbt det foster
Begravet det, og lagt en blomst der
Flot gravsten
Kongen sagde, at butleren var morderen
Da hoffnaren spurgte ham - da opklaret han mordgåden
Han brugte en savklinge
Jeg står og
Nikker med nakken - kig - stikkeren er stakåndet
Huhuhuhu han ku’ ikk ha sagt det dummere
Løber min vej, for jeg' min egen runner
Jeg har skabt den tunge byrde her, og lagt den på mig
Løber min vej, for jeg' min egen runner
Jeg har skabt den tunge byrde her, og lagt den på mig
Vers 3
Beskriver mine frustrationer
Ordene er mit brændstof, men der' kommet rust i moteren
Har brug for olie, sprutter og hoster -
For pludselig stod der kun depressive og negative huskenoter
Skoder min sidste pind, gemmer mit rygergrej
Ekshalerer røgen, men min sky er tegn på syreregn
Jeg' ved at blive syg af regnestykket
Jeg søger ly, for bygen under et fyrretræ
Min paraply, er fyldt med fejl
- fanget, som et dyr, bag et hegn
Troede jeg ku fjerne fokus ved at vælge nye veje
Troede jeg ku styre det, ved at stoppe det der styrede mig
Og min hjerne, vi er ude af kontrol
- pudser ikk' duggede ruder, vi holder hovederne kolde
Gulvet det runger mens lungerne ringer hundrede og tolv
Og råber, "hjælp for der' hovedbrud i min knold"
Others songs from the artist
No comments:
Post a Comment