De Samme Gamle Marker
Timur
GENRE Vers 1
Du' et får i en flok - på de samme gamle marker
- hvor hyrden og ulvene samarbejder
Ulden den varmer, ikk' dig for den sidder på de andres frakker
Så du græsser
Hundene de gjæffer - bider fra sig
Bonden han har fodret dem de allersidste rester
Præsten har velsignet høsten -
Den unge pige er ved at blive kirkesanger
Anormaliteten udstødes fra landsbyen
Censureret eller bandlyst
Skik følge eller land fly
Alle galninge, mærkelige særlinge, sindssyge
Hegnet er rådnet, men fårene de blir' i flokken
Skræmte, det ikk' er gået op for dem
At frygten er indbildsk, trygheden lokker -
Ingen flygter, ingen spørg hvorfor
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
Vers 2
Bakken trækker skygger over engen hvor du står
Det trækker op til storm
Dyrene lever under hæslige kår
Hesten overlevede på et hængene hår
Ingen forstår hvor længe der går
Før det går over eller overgår grænsen
Læg dig og sov, mens tingene tar' form
Du sover over dig, hvornår stopper trancen?
Havet hvisker det til skyerne
Fuglene forlader reden, for at flyve hen, over byerne
De nyder den, frihed de har før at
Jægerne de skyder dem -
Lydene holder dig vågen, ret tit
Rytmen er let at gå i takt til
Ligene daler ned, sammen med
Skyerne - så nu letter tågen aldrig
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
Vers 3
De trækker varerne til markedspladsen
Mulddyrene får kappet halsen
Fiskerne tænker på tallene
Fiskene lægger og stinker i baljen
De blinker, minglede i vandene
Snart er de stegte, fedtede og saltede
Der er fare på færde, tænk ikke på andet
Endnu en vismand hænger i galgen
Bødlen solgte sin sjæl
Konen var for konventionel
Hun kendte sandheden om menneskets kræfter
Se hvor flot heksen brænder
Vismanden var en rollemodel
De lagde alle bånd på sig selv
Så de nøjedes med at have det på hjertet
Og resten er op til skabningen, de satte i verden
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
Du' et får i en flok - på de samme gamle marker
- hvor hyrden og ulvene samarbejder
Ulden den varmer, ikk' dig for den sidder på de andres frakker
Så du græsser
Hundene de gjæffer - bider fra sig
Bonden han har fodret dem de allersidste rester
Præsten har velsignet høsten -
Den unge pige er ved at blive kirkesanger
Anormaliteten udstødes fra landsbyen
Censureret eller bandlyst
Skik følge eller land fly
Alle galninge, mærkelige særlinge, sindssyge
Hegnet er rådnet, men fårene de blir' i flokken
Skræmte, det ikk' er gået op for dem
At frygten er indbildsk, trygheden lokker -
Ingen flygter, ingen spørg hvorfor
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
Vers 2
Bakken trækker skygger over engen hvor du står
Det trækker op til storm
Dyrene lever under hæslige kår
Hesten overlevede på et hængene hår
Ingen forstår hvor længe der går
Før det går over eller overgår grænsen
Læg dig og sov, mens tingene tar' form
Du sover over dig, hvornår stopper trancen?
Havet hvisker det til skyerne
Fuglene forlader reden, for at flyve hen, over byerne
De nyder den, frihed de har før at
Jægerne de skyder dem -
Lydene holder dig vågen, ret tit
Rytmen er let at gå i takt til
Ligene daler ned, sammen med
Skyerne - så nu letter tågen aldrig
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
Vers 3
De trækker varerne til markedspladsen
Mulddyrene får kappet halsen
Fiskerne tænker på tallene
Fiskene lægger og stinker i baljen
De blinker, minglede i vandene
Snart er de stegte, fedtede og saltede
Der er fare på færde, tænk ikke på andet
Endnu en vismand hænger i galgen
Bødlen solgte sin sjæl
Konen var for konventionel
Hun kendte sandheden om menneskets kræfter
Se hvor flot heksen brænder
Vismanden var en rollemodel
De lagde alle bånd på sig selv
Så de nøjedes med at have det på hjertet
Og resten er op til skabningen, de satte i verden
Hook
Skoven har sunget sange om en tid der kommer
Bladende var grønne nu de' blodrøde -
De nynner melodien mens de falmer
Og falder til jorden som er uddød
No comments:
Post a Comment